Jeg elsker fufu! Det er en af de ting, jeg husker meget klart fra min barndom i Burundi. Selvom jeg ikke var særlig gammel da jeg kom til Danmark, er fufu en af det retter jeg craver mest. Jeg associerer fufu med noget positivt, det var en ret hvor man sad ned og spiste sammen med andre i kvarteret, hørte en masse røverhistorier, og spiste fufu ‘en med en masser forskellige gryderetter. Jeg kan ikke lave den traditionelle kassava fufu, som man spiser i mit land. Den tager tid og kræver en teknik, jeg ikke har haft tålmodlighed til at lære. Derfor laver jeg altid den nemmeste version af fufu.
Der er mange måder at lave fufu på og mange forskellige variationer, der passer til forskellige lejligheder. Som afrikanere har vi alle vores favoritter, og man kan aldrig tale om fufu uden en bestemt gryderet. Fufu spises med hænderne, men for dem der ikke har spist det før, tilgiver jeg dig på forhånd for at bruge en gaffel.
Jeg håber, at du har mod til at prøve de forskellige variationer af fufu.
Cassava fufu
Kassava fufu er en af de primære stivelser, der bruges til at fremstille fufu. Kassava fufu spises stort set på hele det afrikanske kontinent- og sågar også i rigtig mange lande i Caribien.
Rice meal fufu
Også kendt som Tuwo shinkafa i den nordlig del af Nigeria, enhver ris, der let bliver blød, når den koges, er perfekt til den variation af fufu.
Corn dough og cassava dough
Kendt som banku i Ghana er lavet af majs og kassavadej, kogt med salt og efterfølgende dannes til en hvid pasta.
Plantain fufu
Plantain fufu spises mange steder i Vest Afrika, og det er et meget mildere alternativ end kassava og yams. I Uganda har man en variation, der minder om plantain fufu, som man kalder for matoke (most grønne bananer).
Corn meal flour fufu
Kassava fufu er måske konge af fufu. Men så er kornmel fufu dronningen. Kornmel fufu koges i vand til en dej lignende konsistens og serveres med en gryderet sauce til. Den kaldes for Ugali i Kenya/ Tanzania/ swahili, Bugali i Congo/ Rwanda/ Burundi/ Sudan, Posho i Uganda, Nshima i Malawi/Zambia, Sadza i Zimbabwe og Pap i Sydafrika m.fl.
Semolina fufu
Semolina fufu er lavet på durumhvede, som også bruges til at fremstillet pasta og couscous. I forhold til majsmel og kassava mel, så skiller semolina mel sig ud med et højere indhold af protein.
Black yams og cassava flour fufu
Denne fufu spises meget i Vest Afrika, så som Ghana, Nigeria, Togo og Ækvatorial Guinea. Den kaldes Kokonte i Ghana og amala i det sydlige Nigeria. Den har et unikt udseende. Den brune/mørkfarvede fufu kommer af yams, der er hvide. Tørres yams så bliver de brune, og det er derfra kokonte/amala får sin farve.
Pounded yams fufu
Yams er populær på det afrikanske kontinent især i Vest Afrika. Yams ligner kassava i udseende, men er bredere end kassava. Yams kogs mørt og efterfølge bankes den helt til en glat konsistent, som minder om moset kartofler lignende struktur.
Grated cassava fufu
Den er lavet af revet/tørret kassava, som har strukturer der minder om majsmel. Den har en let syrlig smag, som på dansk kan beskrives som en surdej. Den spises i hele Vest Afrika – Nigeria, Ghana, Benin, Sierra Leone, Cameroun, Togo m.fl.